Forløbet

I teorilokalet undervises du oftest af Lone, som er kørelærer, og som har over 30 års erfaring i at undervise som skolelærer. Lone har derfor nogle værktøjer til at tilpasse undervisningen, så den passer til dig.
Du undervises altid dialogpræget og i små hold.

Undervisningen er af meget høj kvalitet, seriøs, effektiv, og med højt humør, tilpasset dig, og skifter imellem teori og praktik (kørsel i skolevognen), præcis som loven siger.
Skolevognen afsprittes imellem hver elev så ingen smitter hinanden med corona, forkølelse eller lignende.

Vores mål er, at du bliver en god og ansvarsfuld bilist og består din teoriprøve og køreprøve i første forsøg. Vi har normalt ikke elever der dumper.

Allerede efter 1. teorigang skal du på manøvrebane, og derefter foregår kørslen på vejen i skolevognen og på køreteknisk anlæg.

Inden du starter på at tage kørekort, bør du få lavet en lægeattest. Du skal medbringe et pasfoto, som lægen skal skrive bagpå.

Inden du starter på at tage kørekort, bør du tage et kursus i færdselsrelateret førstehjælp. Vi kan hjælpe med at finde et kursus.

Grundforløbet består af

29 teorilektioner af mindst 45 minutters varighed. (= ca. 7 uger = mindst 8 gange i teorilokale + evaluerende prøver)
4 praktiske lektioner (45 minutter) på lukket øvelsesplads.
16 praktiske lektioner på vejen i skolevognen.
4 praktiske lektioner på køreteknisk anlæg.
I alt 53 lektioner.

Pris 16.900,- kr.

Ting der ikke er inkluderet i prisen

Lægeattest (spørg din læge hvad det koster).
Ekstra kørelektioner 630 kr. Inkl moms
Skolevogn til køreprøve 630 kr. Inkl moms.
Færdselsrelateret førstehjælpsbevis (ca. 500 kr.)
Prøvegebyr til Færdselsstyrelsen ( 1000 kr.)
Billedet til kørekortet, samt din egen transport til og fra teori og praktik.

Du skal betale 2 rater af 8450 kr. -beløbet skal betales til:

Danske Bank konto:
Reg: nr: 3409
Konto: 001134 7541

Du kan ikke komme til teori- eller køreprøve, hvis du skylder KørBedst penge.

Hvor mange kørelektioner skal man have?

Det er elevens individuelle færdigheder, der afgør hvor mange kørelektioner, der skal til, inden eleven er klar til køreprøven.
Nogle klarer det med få timer, andre skal øve sig noget mere.

Kørelæreren må ikke indstille eleven til prøve, hvis ikke eleven har de fornødne færdigheder til at kunne bestå køreprøven.
Det er ikke alene spild af Færdselsstyrelsens tid, men også spild af penge at gå til køreprøve, før man er klar.
En “ommer” køreprøve med det hele koster snildt 3500,- kr., og for de penge kan man jo få næsten  5 kørelektioner.

Hos Køreskolen KørBedst kan du se frem til grundig, samvittighedsfuld og spændende teori- og køreundervisning, med meget høj standard.
Vi skal jo alle færdes sammen i trafikken bagefter, og DU skal være en af de bedste trafikanter med undervisning fra Køreskolen KørBedst.

Praktisk stof du skal kunne til køreprøven

 

Det lyder voldsomt, men det er ikke så svært som det lyder.
Du lærer det let og hurtigt, og vi bliver ved indtil du kan det.

Link til videoguide http://www.youtube.com/watch?v=22KE1t08U1o